Skip to main content
Om Store Flinterup

Tæt på Tissø

Store Flinterup ligger i Store Fuglede Sogn (Kalundborg Kommune Ars Herred) ca. 15 km. sydøst for Kalundborg. Store Flinterup ligger højt i det forholdsvist flade landskab på nordvestsiden af Tissø ved landsbyen Store Fuglede som den vestligste af de herregårde, der ligger rundt langs søen.

Hovedbygningen, der ligger nord for parken, er nyopført i to stokværk og stod færdig i 2003. Bygningen har et tårn mod den store gårdsplads, hvor grev Bernstorff-Mylius i 1913 anlagde en engelsk have labyrint af buksbom, som de senere år er blevet genoprettet og ført tilbage til sit oprindelige udtryk.

Parkens gamle, høje træer af en række forskellige sorter er bosted for bl.a. røde glenter og ugler, samt har hyppigt besøg af rådyr og andet vildt. Udover anlæg med græsplæne, er der i parken lagt vægt på natur, fredfyldte idylliske opholdssteder og gåture ad naturstier med årstidens blomster.

Der hører to yderligere boliger under gården. Den ene beliggende i den ca. 700 meter lange allé, der fører op til gården. Godset består desuden af en række avlsbygninger.

Ejendommens samlede areal er 188 hektar fordelt på ager, skov og park.
Saltofte Gods forpagter agerjorden, som er samlet omkring gården og består af ensartet, stærk lermuld på lerunderlag.

Der udføres traditionel skovdrift og udlejning af boliger, avlsbygninger til erhverv, samt jagtvæsen med udlejning af jagt.

Gromads Herregårdstjeneste står for at holde godset og parken.

Vil du vide mere om mulighederne?

Ønsker du at vide mere om vores boliger og erhvervslejemål, jagtmuligheder, skovbrug og jordbrug, er du velkommen til at kontakte os.

Kontakt os

Store Flinterup
Fugledevej 26, 4480 Store Fuglede
Tlf: 20 58 96 88
Mail: kontakt@storeflinterup.dk